OM OS

Vi er Kathrine, Frederik og Carla der bor på stedet og vi er konstant i gang med at udvikle på hvad vi kan og vil med denne dejlige perle.


Kathrine er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har egen produktion af keramik og kunst. Underviser i egen kunstskole TOTEM, på Svendborg Ungdomsskole og Ollerup Efterskole. 

Se mere om kunstskolen på www.facebook.com/iamtotem.dk


Frederik Bugge har de sidste 10 år arbejdet som kok og primært beskæftiget sig med råvarerne og været bindeledet mellem køkkenchefen og bondemanden. Har brugt meget tid på at samle spiselige ting i naturen og lært at forædle og fermentere. Lært at bruge årstiderne og bringe det spændende frem i stedet for at se begrænsningerne. Nu er han selvstændig og laver skæve mad-arrangementer. Frederik står bla. for alt maden til en dansk forskerbase på grønland https://eastgrip.org/, men har også lavet meget mad til jagt arrangementer og alverdens udendørs event, bla.a. Pop-Up pizzaria i Svendborg med lokale økologiske råvarer.


Carla er uddannet indenfor biodynamisk jordbrug. Efter uddannelsen har hun arbejdet på gårde med fokus på regenerativ jordbrug, hvis formål er at bringe samfundet i samklang med det økosystem, som mennesker og jordbrug er del af. Jordbrug skal gå fra at være en klima- og miljøbelastning til at blive en økologisk og social gevinst for samfund og natur.

Carla læser til psykolog samtidig med at hun står for vores økologiske køkkenhave.